KONTAKT OS 24/720 87 10 00
Video loading

Bedemand Mølholm

Mølholm er et område, hvor mange kender hinanden, og hvor fællesskabet står stærkt. Som lokal bedemand med forretning i Mølholm har vi hjulpet mange familier gennem afskeden, og vi kender både kirken og de muligheder, der findes i området.

Vi møder dig med ro, omsorg og overblik – og hjælper dig med at skabe en personlig og smuk afsked.
Du kender sikkert forretningen, hvor du er velkommen til at lægge vejen forbi. Der er parkering lige bag forretningen på Mølholm Landevej. Husk at ringe forud for dit besøg, så vi er sikre på, at der er nogen i forretningen til at hjælpe dig.

Kirken, kapellet og Sognehuset

I kirken har du mulighed for at tage den afsked, der giver mening for dig og dine kære. Udover kirken har kirkegården også et kapel, hvor der er mulighed for at se afdøde i kisten, hvis der er ønske om dette.

Sognehuset

Ved kirken ligger sognehus, hvor der udover mange arrangementer for menigheden også er mulighed for at leje lokaler til mindesamvær. Her står kirkens frivillige for det praktiske, så du som pårørende blot skal fortælle, hvad I ønsker serveret til mindesamværet.

Kapel

Ved kirken ligger der et kapel, hvor der er kølefaciliteter, så kisten kan opbevares ved kirken ved den korrekte temperatur forud for højtideligheden. Opbevaring af kisten i kirkens kapel er forudsat, at der er plads, da kapellet kun rummer plads til opbevaring af to kister.

Kirkegården

Kirkegården i Mølholm har udover traditionelle gravsteder som kistegravsteder og urnegravsteder også både kendt fællesplæne (pladegravsten i græsplæne), ukendt fællesplæne (anonym) samt en skovkirkegård. På skovkirkegården kan urnen nedsættes i en særligt indrettet del af skoven, som ligger omkring kirkegården. Hvis dette har vakt din interesse, og du har behov for flere oplysninger, kan du rette henvendelse direkte til kirkens personale her:https://sogn.dk/moelholm/praester-medarb

Sorg

Har du brug for en snak om sorg, så læs mere på vores hjemmeside her.

– Opførelse: Kirken er opført i 1950, primært tegnet af arkitekt Holger Mundt, lokal bygmester Bertel Nielsen, kirken er bygget af én mand murer Ole Jensen

– Arkitektur: Bygningen er hvidkalket med rødt tegltag, bestående af skib, kor og tårn.

– Kapacitet: Kirkerummet har ca. 200 siddepladser.

– Interiør: Altertavlen er fra 1994, et abstrakt, sejlformet maleri med livets træ som motiv. Altersølvet er udført af kunstneren Bent Exner.

– Renovering: I 2001-2002 blev kirken renoveret, hvorved der kom nyt farvevalg i det indre, inspireret af Albert Bertelsen, samt nye lysekroner.

– Sognehus:Mølholm Sognehus, tegnet af arkitekterne Exner, blev indviet i 1992.

Mølholm Kirke er en hvidkalket, teglhængt kirke opført i 1950érne i en traditionel landsbykirkestil med tårn og takkede blændingsgavle, kirken ligger naturskønt ved skov og gennemgik en større renovering i 2001-2002

Øvrige muligheder

Hvis du ikke er medlem af Folkekirken, eller af anden grund ikke ønsker at benytte kirken, er der i Vejle mulighed for at benytte Skovkapellet, som ligger på Nordre Kirkegård, Havelodden 3 i Vejle. Her er der mulighed for både borgerlige og kirkelige bisættelser og begravelser. Der er også faciliteter til at åbne kisten og se afdøde i rolige og værdige rammer.

Skovkapellet rummer alt, hvad der er behov for, for at kunne tage en smuk og personlig afsked. Er du medlem af Folkekirken, vil det være en præst fra Mølholm Kirke, der forestår bisættelsen eller begravelsen fra kapellet. Der vil være både organist og sanger til stede, så ceremonien forløber som i kirken – blot i rammer, som for nogle opleves mere uformelle.

Hvis du ikke er medlem af Folkekirken, er der fortsat mulighed for at tage afsked fra Skovkapellet. Her er der klaver og bluetooth-højttaler, så der kan afspilles musik. Ceremonien kan forestås af et familiemedlem eller af os i samarbejde med familien, så afskeden bliver præcis, som I ønsker.

Find dit lokalområde her

Se mere om vores lokale begravelsesservices her:

Smukke Mølholm kirke til begravelse og bisættelse i Mølholm, Vejle.