Kapel – Kapellet ved kirken har ikke kølefaciliteter, så derfor kan det kun benyttes i den kolde årstid, og resten af året bruger vi Skovkapellet på Nørremarken i Vejle, hvor kølefaciliteterne er tilgængelige året rundt, og hvor vi derfor kan opbevare kisten og afdøde korrekt indtil højtideligheden i kirken.
Mindesamvær – Der er ved kirken ikke mulighed for at benytte sognehuset til mindesamvær, men vi kan altid være behjælpelige med, hvilke muligheder der er i nærheden af kirken.
Kirkegården – Kirkegården ligger direkte ved kirken, hvor der er forskellige gravstedstyper. Udover traditionelle gravsteder har Grejsdalen Kirkegård også etableret en skovkirkegård. Vi anbefaler derfor, at du går en tur med graveren på kirkegården, så du kan finde det helt rigtige gravsted for dig. Graveren vil også kunne informere dig om specielle servitutter, der knytter sig til gravstedet, du vælger, samt priser for det specifikke gravsted.
Sorg – præster i folkekirken er uddannede i sjælesorg, som er en integreret del af præstens embede, så du kan altid tage fat i præsterne i Grejsdal kirke, hvis du har brug for en fortrolig samtale omkring noget af det, der gør ondt i livet. Præsten vil også kunne hjælpe dig videre omkring mulighed for sorggrupper i dit nærmiljø.
Grejsdalen Kirke er opført i 1961 og tegnet af arkitekt Jens Malling Pedersen. Kirken er kendetegnet ved sin enkle, moderne stil med en femkantet grundplan og et karakteristisk, skråt tag, der rejser sig mod øst, hvidmalet både indvendigt og udvendigt
– Indvielsesår: 1961.
– Arkitekt: Jens Vilhelm Harald Malling Pedersen (1920-2008).
– Stilart: Moderne, enkel kirkearkitektur.
– Særlige kendetegn: Femkantet grundplan, mure med glassten i stedet for traditionelle vinduer, loft med rå rafter, og en klokkegavl