KONTAKT OS 24/720 87 10 00
Hero background

Hvad skal jeg gøre, når nogen dør

Det første skridt er at få en læge til at konstatere dødsfaldet og udstede en dødsattest. Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, er det typisk de pårørende, der selv skal ringe efter en læge – ofte kan hjemmeplejen hjælpe med at guide processen, hvis de allerede er tilknyttet. Sker dødsfaldet på hospital, hospice eller plejecenter, tager personalet sig af det indledende forløb.
Uanset hvor dødsfaldet sker, anbefaler vi, at I kontakter os hos Vahl & Wetche så tidligt som muligt. Vi kan rådgive om, hvad der konkret skal ske i jeres situation – det afhænger blandt andet af, om det er dag eller nat, hverdag eller weekend – og give jer ro på, mens vi tager over med det praktiske.

Skal jeg kontakte en bedemand med det samme

Nej, der er ikke noget krav om, at I skal kontakte en bedemand i samme øjeblik, men vi anbefaler det, fordi det giver tryghed og overblik hurtigst muligt. Jo tidligere vi bliver inddraget, desto bedre kan vi rådgive om det videre forløb og aflaste jer for praktiske opgaver.
I kan ringe til os døgnet rundt på 20 87 10 00, også midt om natten – I skal ikke vente til “almindelig åbningstid” for at få hjælp.

Hvem skal jeg ringe til, hvis dødsfaldet sker om natten eller i weekenden?

I kan ringe direkte til os på 20 87 10 00 – vi har døgnvagt alle ugens dage. Det eneste, der adskiller sig ved dødsfald udenfor normal arbejdstid, er, at selve lægens tilkald og dødsattest kan tage lidt længere tid afhængigt af tidspunktet.

Kan jeg selv stå for en begravelse uden bedemand?

Ja, det er juridisk muligt selv at stå for en begravelse eller bisættelse i Danmark, men i praksis vælger langt de fleste at bruge en bedemand. Det skyldes, at forløbet involverer flere trin – kontakt til begravelsesmyndighed, kirke eller krematorium, transport af afdøde, papirarbejde og koordinering – som kan være tunge at løfte alene, mens man samtidig er i sorg.
Hos Vahl & Wetche kan I også vælge at få hjælp til kun udvalgte dele af forløbet, hvis I selv ønsker at stå for noget af det. Vi skræddersyer gerne den løsning, som passer præcist til jer.

Begravelse eller bisættelse – hvad er forskellen?

Forskellen ligger i, hvad der sker med afdøde efter den kirkelige eller borgerlige ceremoni: Ved en begravelse bliver kisten sænket direkte i jorden på en kirkegård, mens der ved en bisættelse sker en kremering, hvorefter urnen efterfølgende nedsættes eller på anden vis finder sin plads på fx en skovbegravelsesplads eller ved en askespredning over havet.
Selve ceremonien – i kirke, kapel eller andet sted – er stort set ens ved begge former. Valget mellem de to er personligt og afhænger ofte af afdødes eller familiens ønsker.

Hvor lang tid går der fra dødsfald til begravelse eller bisættelse?

Der går typisk 1-2 uger fra dødsfaldet til ceremonien, men det kan variere afhængigt af blandt andet kirkens og familiens kalender. Ved bisættelse tilkommer der desuden lidt ekstra tid efter den kirkelige handling, fordi urnen først skal klargøres efter kremeringen, før den kan nedsættes.
Vi hjælper med at finde en dato, der både giver plads til det praktiske og tager hensyn til, hvad familien har brug for.

Hvad er en borgerlig begravelse/bisættelse?

En borgerlig ceremoni er en afsked uden kirkelig medvirken – typisk fordi afdøde ikke var medlem af folkekirken, eller fordi afdøde eller familien ønsker en ceremoni uden religiøst indhold. Ceremonien kan i stedet holdes i et kapel, hjemme, i naturen eller et andet sted, der betyder noget for familien.
Vi hjælper med at planlægge indholdet, hvor vi kan fungere som ceremoniafvikler og taleskriver, og vi sørger for musik og øvrige praktiske detaljer, så ceremonien bliver personlig og værdig.

Kan I hjælpe, hvis afdøde tilhørte et andet trossamfund?

Ja, vi har mange års erfaring med at hjælpe muslimske, hinduistiske og katolske familier, og vi tilpasser os de skikke og behov, der hører til den enkelte tro. Kontakt os gerne, så vi kan tale om jeres specifikke ønsker og traditioner.

Hvad koster en begravelse eller bisættelse hos Vahl & Wetche?

En kistebegravelse med ceremoni koster hos os fra 13.060 kr., en bisættelse med ceremoni fra kirke eller kapel koster fra 16.750 kr., og en bisættelse helt uden ceremoni koster fra 10.310 kr. Priserne tager udgangspunkt i, at dødsfaldet er sket på Vejle Sygehus, at ceremonien (hvor relevant) holdes i en lokal kirke i Vejle Provsti på en hverdag, og at familien har valgt en klassisk hvid standardkiste.
Prisen kan ændre sig afhængigt af valg af kiste eller urne, transportafstand og eventuelle tilkøb. I får altid en konkret prisoversigt ved den indledende samtale, så I kender jeres økonomi fra start.

Hvad indgår i bedemandens honorar?

Vores honorar dækker blandt andet indhentning af tilbud på blomster, gravsten, avisannonce hvis ønsket, mindesamvær og gravstedsomkostninger, ansøgning om begravelseshjælp samt vejledning og assistance i forhold til skifteretten. Honoraret varierer efter opgavens omfang: 4.100 kr. ved en kistebegravelse eller bisættelse med ceremoni, og 2.500 kr. ved en bisættelse uden ceremoni.

Er det dyrere at holde begravelse i weekenden eller på en helligdag?

Ja, der tillægges et gebyr ved assistance i weekenden – mellem 495 kr. og 1.995 kr. afhængigt af opgavens omfang. Weekend regnes fra fredag kl. 17:00 til mandag kl. 08:00: en indledende samtale koster 495 kr. ekstra, og en ceremoni fra kirke eller kapel om lørdagen koster 1.995 kr. ekstra. På særlige helligdage – palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag samt 24.-26. og 31. december og 1. januar – er tillægget dobbelt så højt.

Kan man få hjælp til at betale for en begravelse?

Ja, det er muligt at søge kommunal begravelseshjælp, og vi hjælper som udgangspunkt altid med at ansøge på familiens vegne. Størrelsen af hjælpen afhænger af boets økonomiske forhold – I kan læse de gældende regler på borger.dk.
Der kan derudover være andre tilskudsmuligheder, fx via tjenestemandspension, fagforeningsmedlemskaber eller private begravelsesopsparinger. Vi gennemgår altid de relevante muligheder ved den indledende samtale.

Hvad koster en kiste eller en urne?

Prisen på kiste og urne afhænger af, hvilken type kiste eller urne I vælger, samt hvilken af vores tre priseksempler I tager udgangspunkt i. I priseksemplet for kistebegravelse indgår en klassisk hvid kiste til 4.495 kr., i priseksemplet for bisættelse med ceremoni indgår en klassisk hvid kiste til 3.945 kr., og i priseksemplet for bisættelse uden ceremoni indgår en naturtræskiste til 3.395 kr. En Samsø- eller Læsø-urne uden guld-kant koster 750 kr.
Der findes mange forskellige kister og urner i forskellige prislejer, og vi gennemgår mulighederne sammen med jer ved den indledende samtale.

Hvad hjælper bedemanden med?

Vi står for alt det praktiske omkring dødsfaldet – fra håndtering af afdøde og planlægning af ceremonien i kirke, kapel eller andet ceremonisted, til bestilling af mindesamvær, blomster, avisannonce og gravsten. Derudover klarer vi alt papirarbejde over for begravelsesmyndigheden, ansøger om begravelseshjælp og koordinerer med eventuelle solister, der skal medvirke ved ceremonien.
Hvis afdøde havde helt specifikke ønsker til sin afsked, har vi stor erfaring i at finde løsninger, der matcher netop det ønske.

Hvilket papirarbejde skal jeg selv tage mig af som pårørende?

I langt de fleste tilfælde skal I blot give os en fuldmagt, så vi kan anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden og opbevare de nødvendige personlige oplysninger på jeres vegne. Ud over dødsattesten og fuldmagten klarer vi resten af papirarbejdet for jer.
Alle personfølsomme oplysninger håndteres i et sikkert, digitalt system, så der ikke ligger følsomme oplysninger i papirform, som kan komme på afveje. I kan læse vores fulde privatlivspolitik på hjemmesiden.

Hvem tager sig af papirarbejdet i skifteretten?

Det er de pårørende selv, der skal varetage kontakten til skifteretten – det er ikke noget, vi som bedemand normalt kan gøre på jeres vegne. Dog kan du som pårørende give os en skiftefuldmagt, og derefter kan vi varetage arbejdet for dig. Til gengæld skal I ikke selv rette henvendelse for at sætte processen i gang: Skifteretten får automatisk besked, fordi vi som bedemand indberetter dødsfaldet til myndighederne.
Herefter igangsættes forløbet ved, at skifteretten sender en henvendelse i e-Boks til den kontaktperson, familien har udpeget. Det er denne henvendelse, I skal holde øje med og reagere på, når den kommer.

Hvad sker der ved den indledende samtale med bedemanden?

Ved det første møde kortlægger vi afdødes ønsker – i det omfang familien kender dem, eller hvis afdøde har udfyldt “Min Sidste Vilje” – og går de praktiske valg igennem: kiste eller urne, dødsannonce, mindehøjtidelighed, blomster, gravsten og eventuel askespredning. Vi sætter samtidig en foreløbig prisoversigt op, så I hele tiden ved, hvor I står økonomisk.
Vi orienterer også om, hvordan forløbet hos skifteretten fungerer, hvilke skifteformer der findes, reglerne for begravelseshjælp, og hvordan resten af processen ser ud fra start til slut.

Hvordan foregår selve ceremonien, hvis afdøde var medlem af folkekirken?

Er afdøde medlem af folkekirken, varetages selve ceremonien af en sognepræst, som typisk selv kontakter familien, når vi har aftalt tid og sted med kirken. Ved samtalen med præsten aftales blandt andet valg af salmer, og familien fortæller om afdøde, så præsten kan skrive en personlig mindetale.

Hvordan vælger jeg gravsted?

Har familien allerede et gravsted, hjælper vi med at undersøge, om fredningstiden skal forlænges. Skal der erhverves et nyt gravsted, anbefaler vi altid en tur på kirkegården sammen med en graver, der kan vise mulighederne og forklare type, fredningstid, vedligeholdelse og pris.
Som udgangspunkt er en urnegrav fredet i 10-15 år, mens et kistegravsted er fredet i 20-30 år.

Kan man blive begravet i naturen (skovbegravelse)?

Ja, det er muligt at vælge en skovbegravelsesplads. I Vejle-området findes der skovbegravelsespladser på Nordre Kirkegård og i Mølholm, og en yderligere plads er på vej i Tirsbæk, hvor man snart kan reservere en plads. Skovbegravelser har været tilladt i Danmark siden 2008 og vælges ofte af pårørende, der ønsker et konkret sted at mindes den afdøde uden vedligeholdelse, samtidig med at man kommer tættere på naturen.

Hvad er et kolumbarium?

Et kolumbarium er et gravrum – ofte udformet som en mur eller bygning med nicher – hvor urner kan opbevares sikkert og værdigt. Nichen lukkes nogen steder med en stenplade med navn samt fødsels- og dødsdato.
Et kolumbarium passer godt til familier, der ønsker en midlertidig løsning. Det kan f.eks. være, at de efterladte påtænker at flytte til en anden landsdel i nær fremtid, og derfor ønsker, at det kommende gravsted bliver i nærhed til den kommende bopæl.

Kan man dele eller sprede asken efter en bisættelse?

Ja, i dag er det muligt at få asken delt, så en del placeres på fx en dansk gravplads og en anden del på en udenlandsk gravplads eller spredes over havet, hvis det var afdødes ønske. Det er et krav, at ønsket om askedeling eller askespredning er skriftligt, så det kan dokumenteres over for begravelsesmyndigheden – vi hjælper med at udarbejde ansøgningen til stiftet.

Begravelseshandlingen

Allerede ved det indledende møde med familien vil vi begynde med planlægningen af begravelseshandlingen. Vi skal have kortlagt afdødes ønsker, i det omfang familien kender ønskerne. De forskellige elementer ser således ud:

  • Aftale et møde med en præst eller ceremonileder
  • Bestille kiste og/eller urne
  • Bestille dødsannonce
  • Fastsætte dato for kremering og urnenedsættelse
  • Eventuelt overflytte afdøde til kapellet
  • Invitere til mindehøjtidelighed og/eller mindesamvær
  • Bestille blomster
  • Fremskaffe ligklæder
  • Skrive en tale

Valg af gravsted

Hvis familien i forvejen har et gravsted, hjælper vi gerne med at undersøge, hvor langt fredningstiden skal forlænges. Hvis der skal erhverves et nyt gravsted, så er der nogle ting, som der skal tages stilling til. Der er forskellige muligheder på de forskellige kirkegårde, så vi anbefaler altid at gå en tur på kirkegården sammen med en graver, som kan informere om mulighederne:

  • Hvilken type gravsted, du skal bruge
  • Fredningstid og vedligeholdelse
  • Prisen for erhvervelse af det valgte gravsted
  • Generelt vil fredningstiden for en urnegrav være 10-15 år, mens et kistegravsted er fredet i 20-30 år.

Papirarbejdet

I langt de fleste tilfælde indhenter vi en fuldmagt fra familien, som vi bruger til at foretage anmeldelsen af dødsfaldet til begravelsesmyndigheden. Det er samtidig en samtykkeerklæring på, at vi må opbevare de nødvendige personlige oplysninger. Vi har blot brug for dødsattesten, for at kunne give de korrekte oplysninger om dødsfaldet, og fuldmagten for at sætte papirarbejdet i gang.

Vi ansøger altid på familiens vegne om begravelseshjælp fra kommunen og gennemgår ved den indledende samtale eventuelle yderligere tilskudsmuligheder — f.eks. fra fagforening, tjenestemandspension eller privat begravelsesopsparing.

Alle personfølsomme oplysninger håndterer vi i et sikret system, som udelukkende er digitalt. På denne måde sikrer vi, at der ikke er nogen oplysninger i papirform, som kan kompromitteres. Du kan læse vores persondatapolitik her.

Den første beslutning

I forbindelse med et dødsfald skal du ofte tage stilling til følgende spørgsmål:

  • Skal afdøde afhentes på dødsstedet?
  • Skal afdøde obduceres?
  • Skal afdøde donere organer?

Har du ikke fundet svar på dit spørgsmål?

Ring til os døgnet rundt på 20 87 10 00 – vi står altid klar til at uddybe eller besvare spørgsmål, der ikke er dækket ovenfor.