Bedemand med fokus på bæredygtighed og omtanke for miljøet
Hos Begravelsesforretningen Vahl & Wetche har det længe været et stærkt ønske, at kunne tilbyde klimavenlige og bæredygtige løsninger til de familier, som vi bistår ved dødsfald. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at området har bevæget sig langsommere, end vi gerne havde set, men nu er der endelig nogle markante gennembrud, som vi her vil præsentere.
Først og fremmest bliver vores nye plug-in hybrid fra Volvo leveret i løbet af november måned 2022. Det bliver her, hvor vi kommer til at sænke vores CO2 aftryk mest, da firmaet allerede gennem mange år har fået leveret strøm fra Natur-Energi A/S, som for andet år i træk netop har modtaget prisen for branchens mest bæredygtige brand. Vi kommer således til at køre på grøn strøm, og som en sidegevinst vil du opleve, at der ingen støj eller generende udstødningsgasser vil være, når vi kører væk fra højtideligheden.
Vælg en mere klimavenlig begravelse med naturmaterialer
Bæredygtighed for os, indeholder mange forskellige elementer. Vi anvender naturmaterialer i alt, der skal ned i jorden, så både kiste, linned og madrasser ikke skader naturen. Vores kister er dansk produceret af bæredygtigt træ, madrasser, puder og linned i vores økologiske naturtræskiste er af naturuld og vores miljøvenlige urner er danskproducerede fiberurner i nedbrydeligt materiale.
Blomster
Hvad angår blomster, er mange blomster i dag desværre produceret i udlandet, eksempelvis Holland, og der bruges store mængder energi på både plantning, pasning og daglig transport gennem Europa. Derfor omhandler vores bæredygtige løsninger især også blomster og blomsterleverandører. Vi arbejder på sigt på, i et samarbejde med en miljøbevidst blomsterleverandør, at kunne tilbyde CO2 neutrale buketter, der kompenserer for CO2-belastningen. Ved at købe CO2 neutrale buketter, støtter du et skovprojekt, uden at du skal betale store ekstragebyrer.
Derudover tilbyder vi mange alternativer til den traditionelle store blomsterbuket. En enkelt stor rose på kisten, kan også være en smuk udsmykning. Måske der slet ikke behøver være blomster indblandet, men derimod små hilsner og billeder af afdøde. Der er mange muligheder for smukke og personlige alternativer til den store blomsterkrans.
Grøn omstilling
Generelt er bæredygtighed for os en løbende proces, der udvikler sig. Vi sørger for at bruge CE-mærket træ for at gøre kisterne så bæredygtige som muligt og støtter skovprojekter ved at genplante træer. En stor del af bisættelsers CO2 udledning sker ved kremationen, og her har vi også et samarbejde med fokus på hvordan vi kan nedsætte CO2-udledningen, og vi tilbyder klimavenlige urner. Derudover er vores energiforbrug i forretningen 100% grøn energi fra den grønne elleverandør NaturEnergi.
Vi er i konstant udvikling, hvad angår mere bæredygtige løsninger for begravelser og bisættelser. Samtidig bestræber vi os på, at de bæredygtige alternativer påvirker prisen så lidt som muligt, og ikke går på kompromis med selve arrangementet.
Begravelsesforretningen Vahl & Wetche tilbyder nærværende og fordomsfri rådgivning. Alle praktiske detaljer bliver ordnet efter dine ønsker, så du har tid til at drage omsorg for dig selv og de andre efterladte. Vi er naturligvis certificerede bedemænd – og vi står klar ved telefonerne døgnet rundt.
24 timers service
Vi besvarer opkald døgnet rundt.
Har du spørgsmål til vores begravelsesforretning?
Begravelsesforretningen Vahl & Wetche tilbyder nærværende og fordomsfri rådgivning. Alle praktiske detaljer bliver ordnet efter dine ønsker, så du har tid til at drage omsorg for dig selv og de andre efterladte. Vi er naturligvis certificerede bedemænd – og vi står klar ved telefonerne døgnet rundt.
Du kan ringe til os på: 20 87 10 00 eller sende en mail til: [email protected] – Vi ser frem til at høre fra dig.